George

Her kan du læse om en missionær, som vi fra 10+ tilbragte en hel del tid sammen med nede i Mozambique. Han hedder George, bor i Maputo, er gift og er far til fire, han har gået på bibelskole i Swaziland, og taler mindst 10 forskellige sprog – flydende! Han har endda engang været i Danmark i nogle uger, så derfor kunne han huske noget dansk. Mest brugte ord/sætninger fra George:
- Mange tak, tusind tak, mange tak
- Hej, farvel
- Har du/i det godt?
- Jaa, neej
- Nu skal vi be’
- Nu skal vi spise
.. Og mange andre ting, som vi fik rigtig meget sjov ud af!

Du kan læse om:

- Religion i Mozambique
- Georges’ kirke
- Personlige oplevelser af/med George (fra Kamilla og Sara)




Religion i Mozambique

Mozambique er et land med et hav af forskellige religioner og trosretninger. Udbredelsen af de traditionelle afrikanske religioner ligger som den største på 31,9 % af befolkningen. Katolikkerne udgør den største kristne trosretning – 24,1 %, protestanterne den næststørste 21,5 %, efterfulgt af islam – 19,7 %.
Den islamiske indflydelse går tilbage til cirka år 800, da arabiske købmænd slog sig ned på østkysten. Langt de fleste muslimer bor i den nordlige del af Mozambique.
Katolicismen kom til landet meget senere, nemlig i 1500-tallet sammen med portugiserne. Først i slutningen kom protestantiske missionærer fra USA og Europa. De protestantiske kirker i dag omfatter bl.a. baptister, metodister, reformerte og anglikanere.
Mange nye religiøse bevægelser har i dag bud efter mozambikanernes sjæle. Et nyt fænomen er den kommercielle kristendom, som i Mozambique er repræsenteret ved Den Universelle Kirke af Guds Rige, der stammer fra Brasilien. Den tiltrækker de i forvejen fattige mozambikanere, som bliver lovet frelse, hvis de offervilligt giver penge til kirken.
Mozambique behøver at høre det virkelige evangelium!



Georges Kirke

Her kommer vores oplevelse af at være i Georges kirke.
Det var en anderledes kirke oplevelse. Kirkebygningen var af cement og bliktag og var en typisk kirkebygning i Afrika. Denne dag var der omkring de 40 grader så at sidde ind i kirken var en noget svedig oplevelse. Vi dansker er jo heller ikke så vant til varmen så vores koncentration var svær at få. De fleste af kvinderne på mødet sad og liftede med noget papir for at få lidt luft i den hede varme. Når man skulle på toilettet her måtte man så elegant som man kunne balancere over et lille hul, og det var der en som der var nødt til at benytte sig af. Kirken var et stort rum med to rækker bænke, en række til kvinderne og en til mændene. Her var der stadig opdeling af mænd og kvinder i kirkerne og det var meget specielt at opleve. Vi blev dog ikke opdelt, men vi fik hver en plastikstol at sidde på også skulle vi sidde i siden af scenen, så vi var meget centrale.
Mødet startede med at vi sang en del sange på portugisisk og deres stammesprog. Deres sange er meget anderledes end vi er vant til har i Europa; de bruger mange kropsbevægelser og siger sjove ting med tungen. Man kan virkelig høre at de priser Gud af hele deres hjerte når de synger og danser. Der var også et indslag med et kor fra kirken som havde forberedt nogle sange hvor de dansede til. Deres dans var sådan typisk afrikansk dans, hvor de stamper i jorden og bruger deres arme. Drengene fra hjemmet havde også et indslag på mødet hvor de sang en sang som havde øvet sig på.
Selve prædiken stod Patrick og David Jakobsen for. Efter Patricks tale skulle vi (10 +’ere) være forbedere. Det var rigtig fedt at se at mange kom til forbøn. Derefter var det David Jakobsen som talte. Efter mødet skulle vi stille os op i en stor rundkreds hvor vi så skulle sige farvel til alle. Man kunne mærke på folk at de var utrolig glade for at vi havde været der



Personligt om George
Kamilla

En af dagene brugte vi på at evangelisere sammen med George. Det var utrolig spændende, for jeg lærte meget om folket og om tjeneste også var det en stor udfordring.
George er jo en lille og rolig mand som man ikke ligefrem forestiller sig at være den vildeste evangelist, men han evangeliserer på en rolig og nærværende måde. Vi tog chapaen (bussen) ind til nogle markeder hvor vi sang og bad for folkene der. Allerede i bussen begyndte George at fortælle om Gud og hvordan de kunne tage imod ham. Så sang vi et par sange midt i bussen og efter få øjeblikke var der omkring 4 nyfrelste. Det var helt utroligt at se at folk tog så hurtigt imod de gode nyheder, men jeg var nu alligevel ret skeptisk, om folk virkelig mente at de ville tage imod Jesus. George fortalte dem også om at det var godt for dem hvis de begyndte at gå i kirke og være sammen med et kristent fællesskab. Det synes jeg var en vigtig del af det George sagde til de nyfrelste. Efter den spændende og anderledes bustur gik vi ind på et par markeder hvor vi sang en del og George delte et par ord. Her var der mange som kom til forbøn som enten ville tage imod Jesus eller helbredes for forskellige sygdomme. Jeg syntes det var utrolig fedt at bede for dem og jeg oplevede hvordan jeg blev udfordret og brugt af Gud i den situation.
I Mozambique er de meget mere åbne over for religioner end vi er i Danmark, og det kunne vi tydeligt mærke. Folk stoppede op på gaden og lyttede til os, hvilket vi i Danmark ikke normalt gør. Vi er meget religionsangst og jeg tror også det er en af årsagerne til at vi kristne er dårlige til at nå ud med budskabet om Gud i Danmark. På denne tur blev George et forbillede for mig og jeg fik virkelig lyst til at frelse en masse mennesker. Så nemt er det bare ikke i Danmark og da jeg kom hjem mistede jeg lidt modet til at gå ud og frelse en masse mennesker.


Personligt om George
Sara

Et af målene med vores tur til Mozambique, var at opleve mission på flest mulige måder. Derfor, skulle vi en af dagene med George ud at evangelisere i Maputos gader. For mig personligt, var det noget af det jeg havde set allermest frem til! Vi var delt op i to grupper, og jeg var med i den første gruppe som skulle af sted.
Det startede med at vi steg på en chapa (som busserne kaldes dernede), og af sted ind mod centrum det gik. Vi anede ikke hvorhen vi præcis skulle, men vi regnede naturligvis med at George havde styr på det hele. Vi var heldige at få en siddeplads alle sammen, hvilket ellers var en yderst sjældenhed. Pludselig rejste George sig op i bussen, og begyndte straks at prædike. Folk lyttede intenst, og da han havde talt i knap et kvarter, spurgte han om der var nogen som ønskede at tage imod Jesus, og der var nok 5 der rakte hånden i vejret! Han bad en bøn for dem, og opfordrede dem derefter til at kontakte en kirke, som de kunne tilknytte sig. Noget lignende har jeg aldrig i mit liv før oplevet! En af mine første tanker var, at i Danmark ville ingen finde på at gøre sådan noget, og folk ville helt klart ikke lytte. Om det er sandt ved jeg ikke, men folket i Mozambique tørster virkelig efter noget som er større end dem selv, nemlig Gud. George begyndte også at synge, og det endte med at det meste af bussen sang med. Det var fantastisk!
Da vi stod af, skulle vi gå et stykke vej for at nå derhen hvor vi skulle være. Vi gik igennem gader fyldt med gadesælgere af alle slags. Vi endte med at gå på et frugtmarked, hvor George stoppede op. Vi kunne alle ikke forstå hvad vi skulle her, men så begyndte han pludselig igen at prædike. DJ (vores lærer) blev bedt om at tale, selvom han ikke havde forberedt noget. Vi sang nogle sange, og damerne der sad i boderne virkede til at kunne lide det. De smilede og sang også for os. Til sidst bad vi for de forskellige kvinder, hvilket for mig personligt var en FED oplevelse! Lige inden vi gik videre gav de os en masse af det frugt de solgte, og det var ekstrem overvældende. De gav ud af den smule de havde, til os som har så meget! Derefter besøgte vi en kvinde George kendte, som også havde en bod lige i nærheden. Hende snakkede vi med, og bad for. Hendes bod havde tidligere været brændt ned til grunden, hvilket havde skabt mange problemer for hende. Hun var rigtig glad for at vi kom og bad for hende. Sidste stop var fiskemarkedet. Føj, det lugtede! Men der talte vi også med nogle kvinder, og bad for dem.
Vi fik senere at vide at disse markeder var små menigheder, som George havde opstartet. Han kommer der, og fortæller dem om Jesus, beder og synger med dem. Absolut fantastisk!
Det var virkelig en stor oplevelse at være med ude at evangelisere, og specielt da vi bad for de forskellige mennesker, var der noget inden i mig som sagde ”YES”! Man kunne virkelig mærke at Helligånden var stærkt til stede! Det er en oplevelse som jeg aldrig nogensinde vil glemme.