Gode råd fra en 10+'er til en anden 10+'er

De praktiske og lige-ud-fra-hjertet råd til hvordan du får en god og givende tur:

• Solcreme med høj faktor - det kan blive din bedste ven. Glem ikke ører og fødder!
• Medbring druesukker - gerne mindst 100 tabletter. De fungerer både som energi og slik. Vi anbefaler dem med frugtsmag fra REMA 1000.
• Forkæl din svedige krop med vådservietter - de er uundværlige!
• Paraghurt - fås med dejlig smag af karamel. De er guld i de situationer hvor bæen har fået frit løb. Når livet bliver surt - så snup dig en paraghurt!
• Pas med hvor end du går hen! ellers kommer du til at savne Danmark... eller Færøerne.
• Øv dig i at være snobbet og bestemt - gadesælgerne vil gøre alt for at få dig til at købe en lille lækker træfigur.
• Soft ice på Kentucky Fried Chicken - dårlig idé. Nok så billig, men er diarré i et halvt år det værd?
• Piger - lad makeup'en blive hjemme. Du vil nødig se mascaren hvile på din hage.
• Højt humør og tjenersind - det skal gerne blive en tur du kan se tilbage på med glæde.
• Forbered dig selv på det dejlig varme vejr. IGEN nævner vi solcremen.
• Brug god tid sammen med dem du skal rejse sammen med - et godt fællesskab gør underværker.
• Vær ikke bange for at vise hvem du er.
• Sørg for at få nogle humoristiske personer med på holdet - latter gør godt.
• Forbered dig på en meget lang flyvetur - og få sopvet godt ud.
• Maden dernede er meget anderledes end det vi er vant til. Så forvent ikke helstegt pattegris opg pommes frites - og hvis du ikke kan lide ris og kylling har du et problem....
• En dagbog - når man kommer et sted som Mozambique, er der rigtig mange indtryk. Derfor er det yderst vigtigt, at du kan få tankerne ned på papir.
• Vi burde nævne hat, solbriller og lille taske/pengekat - men det siger vel sig selv.
• Vandflaske - tørsten skulle nødig ødelægge dagen.

Når disse ovenstående ting er bragt i orden, er der intet der kan stoppe jer fra at få en kanon god tur. Husk humøret, tjenersindet, humøren og fællesskabet - så bliver det e rejse for livet!

- Af Rebekka og Mette

Hiv:

Hiv betyder Human Immundefekt Virus. Der findes to hovedgrupper af Hiv: Hiv 1 og Hiv 2. Hiv 2 er ikke så udbredt, men Hiv 1 har bredt sig til hele verden siden 1980. Begge disse typer stammer fra Afrika. Hiv har ikke noget selvstændigt stofskifte, derfor angriber Hiv 1 de levende celler dvs. de hvide celler, CD4-celler.

Hvordan smitter HIV?

Hiv kan ikke smitte bare af socialt samvær. Det kan smitte ved ubeskyttet sex og blod til blod-smitte, som vil sige ved brug eller uheld af urene kanyler (nåle) og transfusion af forurenet blod. Det skulle ikke være sandsynligt i Danmark, for i dag bliver blod i Danmark.
Der bliver givet et eks. om en mongol på Færøerne, der fik overført blod, der var Hiv smittet. Man ved ikke hvordan det har gået til, men det siges at smitten først kan ses i undersøgelser efter 4 mdr.
Smitte fra mor til barn kan ske under graviditeten og under amning, men det sker som oftest i forbindelse med fødsler.
Den del der ligger syd for Sahara er specielt hårdt ramt. I slutningen af 2005 levede der i hele verden næsten 40.000.000 heraf 26.000.000 i Afrika. Hiv har spredt sig hurtigt i nogle dele af verden bla. Øst Europa, men i mange er det Afrika der er hårdest ramt. I Danmark findes der hvert år ca. 250 nye tilfælde af Hiv infektionen. Det siges at 4000-5000 mennesker lever med aids i dag.

Hiv og graviditet:

Gravide Hiv-smittede kvinder kan som oftest gennemføre en graviditet uden problemer. Der er 25% chance for at barnet er smittet med Hiv. Hvis moderen får medicin under graviditeten og fødslen, får kejsersnit samt undlader at amme er risikoen under 2%. Hiv lægemiddel må ikke tages af gravide kvinder. Hiv test er gratis og anonymt – hvis man ønsker det og frivilligt.
Man kan blive Hiv testet:
· Hos egen lægen
· Hos en anden praktiserende læge
· På klinikker for hud og kønssygdomme
· På specielle Hiv screenings

Det er dog ikke altid frivilligt. Man skal lade sig Hiv testes hvis man vil noget af følgende:
· At blive blod donor
· At donere organer
· Til transplantation
· At ens sæd skal kunne bruges til kunstig befrugtning
· Levere modermælk

Behandling for at bekæmpe Hiv:
For at gøre behandlingen mest effektiv og for at forhindre at virus udvikler modstandsdygtighed mod medicin, så gives behandling med mindst 3 forskellige lægemidler på samme tid. I behandling anvendes anti-virale.

Aids – en af de største dødsårsager

Aids har udviklet sig til en af de største dødsårsager i Mozambique. Hvis sygdommen bliver ved med at stige vil hvert tredje dødsfald i 2010 skyldes aids. Alene i år 2006 forventes der at 97.000 mennesker vil dø af aids. Trods al snakken om sikker sex i fjernsynet er aids stadig et stigende problem i Mozambique. Der findes kun en klinik til at behandle aids i Nampula, som er provins hovedstaden i det nordlige Mozambique, hvor der bor 300.000 mennesker


Hvorfor er det et stigende problem?

Man skulle jo tro, at de havde forståede hvor alvorlige konsekvenser det har, ikke at bruge prævention. Det har de sikkert også, men i de Mozambiqueianske øjne har mennesker ikke en særlig stor værdig, og de ser ikke døden som noget specielt stort det er jo meget naturligt. Da aids også er et tabu nogle steder i Afrika, så bliver problemet ikke stoppet, mange siger at deres kære er døde af tuberkulose eller en anden dødsårsag. Personligt tror jeg at en af grundene til at så mange voldtægter og seksuelle overgreb finder sted, er fordi de ikke har andet og lave, det skal ikke forstås i den forstand at de voldtager hinanden fordi de keder sig, men mange af dem har ikke noget job og ingen fritids interesses, ikke noget at lave. Sex er gratis og det er godt også længe man for stillet sin tilfredsstillelse, hvad rager det så en hvordan offeret har det. Sådan er mange af deres indstillinger, det handler om mig og ikke dig.

George

Her kan du læse om en missionær, som vi fra 10+ tilbragte en hel del tid sammen med nede i Mozambique. Han hedder George, bor i Maputo, er gift og er far til fire, han har gået på bibelskole i Swaziland, og taler mindst 10 forskellige sprog – flydende! Han har endda engang været i Danmark i nogle uger, så derfor kunne han huske noget dansk. Mest brugte ord/sætninger fra George:
- Mange tak, tusind tak, mange tak
- Hej, farvel
- Har du/i det godt?
- Jaa, neej
- Nu skal vi be’
- Nu skal vi spise
.. Og mange andre ting, som vi fik rigtig meget sjov ud af!

Du kan læse om:

- Religion i Mozambique
- Georges’ kirke
- Personlige oplevelser af/med George (fra Kamilla og Sara)




Religion i Mozambique

Mozambique er et land med et hav af forskellige religioner og trosretninger. Udbredelsen af de traditionelle afrikanske religioner ligger som den største på 31,9 % af befolkningen. Katolikkerne udgør den største kristne trosretning – 24,1 %, protestanterne den næststørste 21,5 %, efterfulgt af islam – 19,7 %.
Den islamiske indflydelse går tilbage til cirka år 800, da arabiske købmænd slog sig ned på østkysten. Langt de fleste muslimer bor i den nordlige del af Mozambique.
Katolicismen kom til landet meget senere, nemlig i 1500-tallet sammen med portugiserne. Først i slutningen kom protestantiske missionærer fra USA og Europa. De protestantiske kirker i dag omfatter bl.a. baptister, metodister, reformerte og anglikanere.
Mange nye religiøse bevægelser har i dag bud efter mozambikanernes sjæle. Et nyt fænomen er den kommercielle kristendom, som i Mozambique er repræsenteret ved Den Universelle Kirke af Guds Rige, der stammer fra Brasilien. Den tiltrækker de i forvejen fattige mozambikanere, som bliver lovet frelse, hvis de offervilligt giver penge til kirken.
Mozambique behøver at høre det virkelige evangelium!



Georges Kirke

Her kommer vores oplevelse af at være i Georges kirke.
Det var en anderledes kirke oplevelse. Kirkebygningen var af cement og bliktag og var en typisk kirkebygning i Afrika. Denne dag var der omkring de 40 grader så at sidde ind i kirken var en noget svedig oplevelse. Vi dansker er jo heller ikke så vant til varmen så vores koncentration var svær at få. De fleste af kvinderne på mødet sad og liftede med noget papir for at få lidt luft i den hede varme. Når man skulle på toilettet her måtte man så elegant som man kunne balancere over et lille hul, og det var der en som der var nødt til at benytte sig af. Kirken var et stort rum med to rækker bænke, en række til kvinderne og en til mændene. Her var der stadig opdeling af mænd og kvinder i kirkerne og det var meget specielt at opleve. Vi blev dog ikke opdelt, men vi fik hver en plastikstol at sidde på også skulle vi sidde i siden af scenen, så vi var meget centrale.
Mødet startede med at vi sang en del sange på portugisisk og deres stammesprog. Deres sange er meget anderledes end vi er vant til har i Europa; de bruger mange kropsbevægelser og siger sjove ting med tungen. Man kan virkelig høre at de priser Gud af hele deres hjerte når de synger og danser. Der var også et indslag med et kor fra kirken som havde forberedt nogle sange hvor de dansede til. Deres dans var sådan typisk afrikansk dans, hvor de stamper i jorden og bruger deres arme. Drengene fra hjemmet havde også et indslag på mødet hvor de sang en sang som havde øvet sig på.
Selve prædiken stod Patrick og David Jakobsen for. Efter Patricks tale skulle vi (10 +’ere) være forbedere. Det var rigtig fedt at se at mange kom til forbøn. Derefter var det David Jakobsen som talte. Efter mødet skulle vi stille os op i en stor rundkreds hvor vi så skulle sige farvel til alle. Man kunne mærke på folk at de var utrolig glade for at vi havde været der



Personligt om George
Kamilla

En af dagene brugte vi på at evangelisere sammen med George. Det var utrolig spændende, for jeg lærte meget om folket og om tjeneste også var det en stor udfordring.
George er jo en lille og rolig mand som man ikke ligefrem forestiller sig at være den vildeste evangelist, men han evangeliserer på en rolig og nærværende måde. Vi tog chapaen (bussen) ind til nogle markeder hvor vi sang og bad for folkene der. Allerede i bussen begyndte George at fortælle om Gud og hvordan de kunne tage imod ham. Så sang vi et par sange midt i bussen og efter få øjeblikke var der omkring 4 nyfrelste. Det var helt utroligt at se at folk tog så hurtigt imod de gode nyheder, men jeg var nu alligevel ret skeptisk, om folk virkelig mente at de ville tage imod Jesus. George fortalte dem også om at det var godt for dem hvis de begyndte at gå i kirke og være sammen med et kristent fællesskab. Det synes jeg var en vigtig del af det George sagde til de nyfrelste. Efter den spændende og anderledes bustur gik vi ind på et par markeder hvor vi sang en del og George delte et par ord. Her var der mange som kom til forbøn som enten ville tage imod Jesus eller helbredes for forskellige sygdomme. Jeg syntes det var utrolig fedt at bede for dem og jeg oplevede hvordan jeg blev udfordret og brugt af Gud i den situation.
I Mozambique er de meget mere åbne over for religioner end vi er i Danmark, og det kunne vi tydeligt mærke. Folk stoppede op på gaden og lyttede til os, hvilket vi i Danmark ikke normalt gør. Vi er meget religionsangst og jeg tror også det er en af årsagerne til at vi kristne er dårlige til at nå ud med budskabet om Gud i Danmark. På denne tur blev George et forbillede for mig og jeg fik virkelig lyst til at frelse en masse mennesker. Så nemt er det bare ikke i Danmark og da jeg kom hjem mistede jeg lidt modet til at gå ud og frelse en masse mennesker.


Personligt om George
Sara

Et af målene med vores tur til Mozambique, var at opleve mission på flest mulige måder. Derfor, skulle vi en af dagene med George ud at evangelisere i Maputos gader. For mig personligt, var det noget af det jeg havde set allermest frem til! Vi var delt op i to grupper, og jeg var med i den første gruppe som skulle af sted.
Det startede med at vi steg på en chapa (som busserne kaldes dernede), og af sted ind mod centrum det gik. Vi anede ikke hvorhen vi præcis skulle, men vi regnede naturligvis med at George havde styr på det hele. Vi var heldige at få en siddeplads alle sammen, hvilket ellers var en yderst sjældenhed. Pludselig rejste George sig op i bussen, og begyndte straks at prædike. Folk lyttede intenst, og da han havde talt i knap et kvarter, spurgte han om der var nogen som ønskede at tage imod Jesus, og der var nok 5 der rakte hånden i vejret! Han bad en bøn for dem, og opfordrede dem derefter til at kontakte en kirke, som de kunne tilknytte sig. Noget lignende har jeg aldrig i mit liv før oplevet! En af mine første tanker var, at i Danmark ville ingen finde på at gøre sådan noget, og folk ville helt klart ikke lytte. Om det er sandt ved jeg ikke, men folket i Mozambique tørster virkelig efter noget som er større end dem selv, nemlig Gud. George begyndte også at synge, og det endte med at det meste af bussen sang med. Det var fantastisk!
Da vi stod af, skulle vi gå et stykke vej for at nå derhen hvor vi skulle være. Vi gik igennem gader fyldt med gadesælgere af alle slags. Vi endte med at gå på et frugtmarked, hvor George stoppede op. Vi kunne alle ikke forstå hvad vi skulle her, men så begyndte han pludselig igen at prædike. DJ (vores lærer) blev bedt om at tale, selvom han ikke havde forberedt noget. Vi sang nogle sange, og damerne der sad i boderne virkede til at kunne lide det. De smilede og sang også for os. Til sidst bad vi for de forskellige kvinder, hvilket for mig personligt var en FED oplevelse! Lige inden vi gik videre gav de os en masse af det frugt de solgte, og det var ekstrem overvældende. De gav ud af den smule de havde, til os som har så meget! Derefter besøgte vi en kvinde George kendte, som også havde en bod lige i nærheden. Hende snakkede vi med, og bad for. Hendes bod havde tidligere været brændt ned til grunden, hvilket havde skabt mange problemer for hende. Hun var rigtig glad for at vi kom og bad for hende. Sidste stop var fiskemarkedet. Føj, det lugtede! Men der talte vi også med nogle kvinder, og bad for dem.
Vi fik senere at vide at disse markeder var små menigheder, som George havde opstartet. Han kommer der, og fortæller dem om Jesus, beder og synger med dem. Absolut fantastisk!
Det var virkelig en stor oplevelse at være med ude at evangelisere, og specielt da vi bad for de forskellige mennesker, var der noget inden i mig som sagde ”YES”! Man kunne virkelig mærke at Helligånden var stærkt til stede! Det er en oplevelse som jeg aldrig nogensinde vil glemme.

Vandprojekt

På centeret ”Centro de Recuperacâo Juvenil” har de gang i et vandprojekt. Det vandprojekt skal finansiere alle centerets udgifter og få det hele til at køre rundt. Det er en større opgave end som så.

Kontinent: Afrika
Land: Mozambique
By: Maputo
Adresse: Centro de Recuperacâo Juvenil

I forbindelse med Mariager Efterskole’s valgfagslinje, 10+, har halvdelen af eleverne været inde og se et vandprojekt, som har, men vil få altafgørende betydning for centerets fremtid. Vandprojektet ligger inde på selve centerets grund, som ligger i Zimpeto, en forstad til Maputo, og der bliver kørt en hård forretning.

Igangsættelse af projektet
Det startede med at man ret tilfældigt fandt en vandkilde, en del meter nede under jorden, som var stor nok til at man kunne drive en forretning. Der lå i forvejen et hønsehus, men det blev til et kontor og mere kom til. I forhold til opførelsen af fabrikken, var der en lang række krav fra statens side. En hvis del af processen skulle automatiseres og det kom til at betyde en del på den økonomiske side. Dog var der stadig noget arbejde der kunne laves manuelt. Derudover skulle der stå det eksakte antal kvadratmeter for hver rum, over indgangen til hvert rum.

Formål
Manden som står for det, David Axell, har fået pålagt den opgave, at få fabrikken op at køre og videreudvikle tingene så at overskuddet bliver væsentligt forhøjet. Projektet skal nemlig dække alle centrets udgifter de kommende år, da Norad stopper deres økonomiske hjælp til drengehjemmet. Da han overtog projektet, dækkede det kun 30 % og den procentdel skal op på alle 100 %. Så planen er at få endnu flere kunder og yde en endnu bedre service, så kunderne ikke vælger konkurrenternes vand.

Kun 54 % af befolkningen i Afrika syd for Sahara har adgang til rent drikkevand. Hvert minut dør der fire børn på grund af beskidt vand, manglende latriner og dårlig hygiejne. Vand er en basal nødvendighed for, at mennesker kan leve. Et menneske kan leve 2-3 uger uden mad, men kun et par dage uden vand. I Danmark er det en selvfølge at det er rent vand og vi bruger bare løs. En gennemsnitlig dansker bruger vand på følgende: Toiletskyl (10 L), tøjvask (45 L), karbad (180 L) og 125 L spildes pr. uge ved en dryppende hane osv.

I Mozambique har det regnet kraftigt siden december, men det har forårsaget at markerne står under vand og at høsten er ødelagt. De store vandmasser har oversvømmet mange brønde med beskidt vand, og vandet kan derfor ikke drikkes. Flere floder er gået over deres breder og skaber en masse oversvømmelser. Vandet kan ikke bruges til noget da fuldstændig forurenet. Derfor ses dette projekt som en realistisk mulighed for at tjene penge til centret.

Ambitioner og planer
Centeret har en del ambitioner for at blive ved med at vokse, deriblandt at importere nye kølere og vanddunke og at få containere til midlertidig opbevaring af vand. De leverer vand til organisationer og fabrikker og gør det væsentligt billigere end butikkerne. Derudover ønskes der muligheder for at producere isterninger og vand med forskellig smag.

Centro De Juvenil

Da vi var i Afrika, boede vi på et center, der hed ”Centro De Juvenil – Ingrid Chawner”. Præsident Joaquim Chissano klippede den røde snor over den 4. november 1995. På de 11 år centeret har eksisteret, har de hjulpet 1700 drenge væk fra det destruktive liv i Maputos gader. Ideen til centeret fik den norske missionær Lars Blystad, og med støtte fra NORAD, PYM og Hamar Pinsekirke kunne den blive til virkelighed.
Lars er en erfaren Afrika-missionær. I over 35 år har han arbejdet med bibelundervisning, og hjulpet børn i nød i Swaziland og Mozambique. Selvom centeret kun har eksisteret i 11 år, har Lars været aktiv i arbejdet med gadebørnene siden slutningen af 1980’erne. Udover Centro De Juvenil har Lars også været med til at starte andre hjem for gade- og forældreløse børn.
Harry Ottar og Signi Nilsen stod for opstarten af centeret, og to norske pinsemenigheder ejer stedet. Centeret er opkaldt efter en kvindelig, norsk missionær, der arbejdede med gadebørn i Maputo (Ingrid Chawner).

Centeret er et hjem for gadedrenge mellem 7-16 år. 90 % af drengene er blevet udsat for meget groft seksuelt misbrug eller vold i en meget tidlig alder. Mange af dem kommer fra splittede hjem, og er stukket af hjemmefra af frygt for ”straf” for at have skændtes eller stjålet. Ekstrem fattigdom, hvor de oftest mangler det mest nødvendige som tøj, mad, skoleting er også en af grundene. I øjeblikket bor der 28 drenge på hjemmet, men de har i alt plads til 36.

Centeret bygger på kristne værdier. Reglementet rummer bl.a. et krav til ikke voldelig opførsel. Det forventes, at børn der har boet på centeret i over 3 måneder ikke stikker af – hvis de gør det alligevel, har de fået at vide, at de kan komme tilbage inden to døgn. Efter denne tid må det vurderes af ledelsen, om de vil tage dem tilbage igen.
Når drengene har været på centeret i tre måneder, må de besøge deres familie i weekenderne – de skal dog være rodfæstet først.
Centerets mål er at hjælpe gadedrenge til et liv i værdighed, ved at få dem ind i skolesystemet, give dem moral, værdier og standarder.

Centerets vision kan blive opsummeret i fire ord:
· Soccorer – Hjælp
· Educar – Uddannelse
· Reintegrar – Reintegrere
· Accompanhar – Ledsage

(Será er portugisisk, og fremtidsformen af udsagnsordet ser, der betyder at være)

Centerets generelle strategi er ret simpel. Det personaleteam som arbejder på gaden, prøver at komme ind på livet af drengene, og at overtale dem til enten at flytte hjem eller flytte ind på centeret.
Personaleteamet der arbejder på hjemmet, tager sig af drengene som forældre, med alt hvad det indebærer. Teamet vil i den periode, hvor drengene bor på hjemmet forsøge at motivere dem til at tage hjem til deres egne familier eller plejefamilier.
Det tredje team der arbejder med reintegration, prøver at motivere familierne til at tage imod deres drenge derhjemme. De følger drengene hjem, for så at følge op på dem. Teamet styrker reintegrationsprocessen ved at involvere lokale kirker. Det vil medføre en tættere kontakt med kirken i familiens nabolag. Arbejderne vil holde regulere møder i kirken, der skal motivere medlemmerne i kirken til at involvere sig i projektet.

Drengene der bor på centeret har et ugentligt onsdagsmøde, hvor de snakker om deres ophold på centeret. Her kan de udtrykke deres følelser og give deres mening om centeret til kende. Deres kommentarer bliver taget meget seriøst, og kan have en positiv indflydelse på centeret.

Drengenes står op ca. kl. 05.30, og en gruppe af dem starter i skole kl. 06.30. Næste gruppe skal i skole kl. 10.00, næste gruppe kl. 13.00 og sidste gruppe om aftenen (jo højere klasse, jo senere går man i skole). Drengene går i en skole ved siden af centeret, (bygget af NORAD, ejes af centeret, men drives af staten). De fleste drenge har mistet flere års skolegang, nogen har aldrig gået i skole, så der er meget der skal indhentes.
Når drengene ikke er i skole, laver de lidt havearbejde eller arbejder i marken. Faste aktiviteter er en time i biblioteket med lektiehjælp. Snedkeri og mekanik starter op igen (sidste gang var i efteråret), hvor drengene lærer efter hvad de har interesse for. En anden fast aktivitet er at vaske sit eget tøj, og fra april begynder drengene også at skulle hjælpe til i køkkenet. Målet er, at de lærer mest muligt af praktiske opgaver, som de har brug for når de kommer hjem. Eftermiddagen bruger de på legepladsen, hvor fodbold er favoritsporten.

Centeret bliver økonomisk hjulpet af De Norske Pinsemenigheters Ytre Mission, støttet af ”NORAD” I Danmark støttes en del ulandsprojekter af Danida, i Norge hedder det ”NORAD”, og da de nu efter mere end 11 år, stopper projekt støtten, er PYM også nødt til kraftigt at skære ned på støtten fra 1. januar 2008. De har støttet dem de sidste 11 år. Centeret betaler i forvejen ca. 30 % af deres udgifter ved indtjening ved at sælge vand, og fra næste år skal denne indtjening kunne dække 100 % - med mindre andre organisationer vælger at prioritere et sådant projekt så højt, at de vil støtte det!


Vores oplevelser

Da vi var på centeret oplevede vi rigtig megen positivitet og optimisme blandt både medarbejderne og drengene på hjemmet. På trods af at drengenes opførsel til tider var præget af at de jo har levet i gadernes barske miljø, var de meget glade for vores besøg. Det var en fantastisk oplevelse at være sammen med disse drenge, som vi kunne glæde med ting, som vi i Danmark ville finde ligegyldige. Den store glæde i deres ansigter når vi gav dem noget så enkelt som en ballon var virkelig stort. De var så taknemmelige, dette skyldtes jo også deres liv på gaden. Denne taknemmelighed i det små kunne vi danskere godt bruge noget mere af. Vi kræver og kræver, og nyder måske ikke de små velsignelser i hverdagen. Et smil, et knus, ja, det at vi får vores basale behov dækket hver dag, det er da stort! Vi tager det ofte for givet, men at se disse drenges taknemmelighed og glæde over de små ting, udfordrede os og lærte os meget om taknemmelighed.

- Kristine og Heidi

MALARIA - Rasmus og Jakob

Hvor forekommer malaria?

Malaria har smittet mennesker i over 50000 år. Den blev bl.a. opdaget i Kina under Xia Dynastiet i 2700 f.Kr. Malaria har fået navnet efter det Middelalder-Italienske ”Mala aria” som betyder ”fordærvet luft” eller på engelsk ”bad air”. Før dette blev sygdommen kaldt koldfeber eller Mosefeber. Selvom Malaria er me­get meget udbredt i et land, kan forekomsten ofte være meget mindre i store byer end det er i bushen. I f.eks. Cambodia, Laos og Vietnam findes der mala­ria, men I de store byer finder man stort set ikke parasitten. I afrika er situatio­nen dog lidt anderledes, da man også finder Malaria i de fleste store byer. Dog er chancen for at blive smittet mindre, når man færdes i byerne.
Malaria er bredt ud over det meste af verdenen, men forekommer mest i de tropiske og subtropiske områder. Hvert år smittes mellem 300 og 500 millioner med malaria. Heraf dør omkring 1,5-2,7 millioner. I Danmark bliver der konsta­teret mellem 150 og 200 tilfælde om året. Malaria har tidligere eksisteret i Dan­mark, men sydommen blev udryddet i slutningen af 1800-tallet.
Dette billede viser hvor malariaparasitten er udbredt og hvor risiskoen for at blive smittet er højest.
Faren for at få malaria er størst i Afrika, hvor omkring 90% af alle tilfælde fo­rekommer. 40% af jordens befolkning lever i dag i områder, hvor der er fare for at blive smittet. Undersøgelser viser at man i 2010 vil se at tallet er steget med omkring 20 procentpoint til ca. 60%. Dette vil medføre at 50-80 millioner flere smittes med sygdommen. Malariamyg trives, ligesom de sygdomsfremkalden­de parasitter bedst ved høje temperaturer. Man mener at malaria, grundet glo­bal opvarmning, vil udbrede sig endnu mere de steder, hvor man på nuværen­de tidspunkt ikke oplever særlig mange tilfælde.

Hvordan oplevede vi malaria?

Det største symptom på at der var malaria i det område, hvor vi var, var at vi var nød til at tage malariapiller (Malarone), men dette var kun af egen sik­kerhed. På centeret, hvor vi boede det meste af tiden var der ikke særlig man­ge myg. Det var så lidt værre da vi kom ud i bushen, hvor nogle stykker af os fik lov til at opleve, hvordan det er at blive stukket fra top til tå. Vi blev heldigvis ikke smittet med sygdommen. Vi var også i Sydafrika, og det er mærkeligt at tænke på at vi egentlig kun kørte i et par timer for at komme ind i et stort set malariafrit land. Det skal dog siges at i krüger parken hvor vi var, er malaria udbredt, men det er også det eneste sted i Sydafrika.

Hvad er Malaria og hvordan overføres den?

Malaria er en parasit der overføres til mennesker ved hjælp af en myg. Når en myg stikker et menneske eller et dyr der har malaria overføres parasitten til myggen. Disse parasitter findes der 4 forskellige af. De 3 af dem har meget sjældent døden til følge. Den fjerde er dødelig og den kaldes også for ondartet malaria. Desværre er det også den der er mest udbredt og den der er flest af.
Denne parasit kan ikke leve hvor som helst. Det er yderst sjældent at den kan klare sig i Danmark pga. det kolde vejr. Derimod klarer den sig godt i det meste af Afrika og andre steder hvor der er varmt året rundt.
Når et menneske bliver stukket af en malaria myg kommer parasitten ind i blo­det. Der går normalt fra 10 – 15 dage til sygdommen bryder ud. Symptomerne minder meget om influenza. Når sygdommen bryder ud får du anfald af feber hvor temperaturen stiger til over 40 grader og falder igen over timer. Du bliver stærkt utilpas og får hovedpine ligesom med influenza. Diaré, kvalme og opkastninger følger også med. Dette gentager sig flere gange over nogle uger indtil det begynder at aftage. Hvis den syge behandles rigtigt kan sygdommen og parasitterne svinde på få dage.
Hvis det er ondartet malaria kan sygdommen udvikle sig med forskellige kom­plikationer:
Lavt blodtryk, evt. chok, forgift­ning med urinstof når nyrerne svigter, blodmangel, evt. blød­ninger, nyrepåvirkninger og der kan også udvikles kramper og koma. Denne tilstand kan hurtigt udvikle sig dødeligt.
I nogle af de områder der er hår­dest ramte vil børnene, hvis de overlever til fem års alderen, blive immune over for malaria parasitten.

Hvordan behandles Malaria?

Behandling af malaria kræver normalt indlæggelse, da det muligvis er ondartet malaria der kan udvikle sig dødeligt i løbet af få dage. Derudover bliver malaria­parasitter i stigende grad resistente (modstandsdygtige) over for flere af de kendte midler mod malaria. Der findes rigtig mange midler mod malaria men desværre er en del af dem dyre eller svære at få fat i.
I Afrika brugte vi malarone som beskyttelse mod malaria. Malarone består af Atovaquon og proguanil. Det bruges i områder, hvor malaria parasitten er blevet modstandsdygtig overfor stoffer som klorokin eller klorokin + proguanil. Malarone anses som et alternativ til mefloquin eller doxycyklin. Medicin mod malaria virker aldrig 100%, men det nedsætter chancen for at blive smittet af sygdommen med 80-95% afhængig af områdeforholdende. Bivirkningerne ved malarone kan være hovedpine, mavesmerter eller diarré.

Gode råd fra 10+'er til 10+'er:

- drik drik drik .. helst vand, men cola går også an.
(vi kan varmt anbefale shoprite, og ikke mindst den lille kiosk på den anden side af vejen)

- hold arme og ben i vognen når du kører igennem Kruger parken, der vrimler med løver!!

- vådservietter og myggespray i laaaaaange baner.

- tag en god deo med til det daglige truckerbad.

- solbriller, solcreme og vand er strengt nødvendige ting, hver gang du bevæger dig uden for en
dør.

- køb slik med hjemmefra - du får hårdt brug for det!! - ris og bønner er ikke altid lige sagen.

- forbered dig psykisk på majsgrød, fiskehoveder og kotunger.

- tålmodighed er en dyd - især i Afrika!! når de siger 5min. kan der gå op til 3timer..
"African time".

- husk for alt i verden dit pas overalt hvor du går .. the police is watching you!

- husk en lommelygte , hvis strømmen nu tilfældigvis skulle gå.

- lad D&G toppen blive hjemme .. mormors aflagte tøj holder i Afrika.

- husk penge hvis i skal til Maputo - der ligger den lækreste isbar og lige overfor et
hyggeligt pizzaria .. rundt omkring kan du også finde mange gode gadesælgere. Bare prut med
prisen så du kan få nogle gode souvenirs med hjem.

- men vigtigst af alt, så kom med forventning til turen. Hav øjne, ører og hjerte åbent for hvad
Gud har til dig hver dag!

Fakta om Mozambique.

Geografi :

Mozambique ligger i det sydlige Afrika mellem Tanzania i nord og Sydafrika i syd. Mozambique grænser også op til Malawi, Zambia, Zimbabwe og Swaziland.
Mozambique har en kystlinje på 2500 km som ligger langs det indiske ocean.
Mozambiques areal er 802.000 km2 som er 18 gange større end Danmark.
Klimaet i Mozambique er tropisk og subtropisk.
Mozambiques højeste punkt er bjerget Mount Binga som er 2.436 meter højt.
Befolkningstallet i Mozambique er på 19.372.000 indbyggere.

Kultur :

Det officielle sprog i Mozambique er Portugisisk, men der tales også en del forskellige stammesprog.
50 % af befolkningen dyrker oprindelige afrikanske religioner og andre trosretninger. Dog er 30 % kristne og 20 % er muslimer.
Mozambiques officielle navn er: Republica de Mocambique

Politik :

I 1498 fandt den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama, Mozambique. Fra da af og helt frem til 1975 var Mozambique en portugisisk koloni. I forbindelsen med selvstændighedsgørelsen og uafhængighedsprocessen kom landet ind i en lang borgerkrig. Og først med underskrivelsen af fredsaftalen i 1992 kunne Mozambique begynde genopbygningen af landet.
Selv i dag 14 år efter bære landet stadig tydeligt præg af borgerkrigen.
Mozambique er en af verdens fem fattigste lande.
Styre formen i Mozambique er palementarisk republik.
Angående politik må Mozambique ses som stabilt. Der har været frie valg siden 1994 og landet har en opposition med mange små partier. Der har også været mange klager om valgsvindel.



Mennesker :

· Der bor 19.7 mil. I Mozambique, hvoraf ca. 50 % er under 15år (2006). Hvor der til sammenligning bor 5.5 mil. I Danmark.
· Børnedødelighed pr. 1000 levendefødte under 1år: 129 (2006)
· Læsefærdigheder: 48 %. 64 % af mændene og 33 % af kvinderne kan læse og skrive (2003)
· Den gennemsnitlige leve alder er 47 år, ifølge landets institut for statistik men FN vurdere, at det snarere er omkring 38 år.
· HIV/aids er et voksende problem i Mozambique. Alene fra 2003 er der sket en stigning fra 12 % til 18 % i 2007.


Eksport :

· I Mozambique er der stor eksport med Rejer, bomuld, cashew nødder, sukker, te og Kopra.

Ekstra :

· Filmen ”Blood Diamant” er blevet optaget i Mozambique, mere præcist i Maputo.

Kruger National Park
Vi begyndte vores dagsrejse til Kruger National Park tidligt om morgenen d. 2. februar, klokken fem, for at nå en dejlig, lang dag i det fantastiske reservat. Vi kørte fra Maputo, Mozambique, i en privatejet minibus og stemningen var høj. Vi glædede os alle til at komme ned og se de vilde dyr og en skøn natur og så at shoppe lidt i turistbutikkerne. Dyre- og plantelivet er meget rigt i parken. Vi så bøfler, aber, elefanter, flodheste, impalaer, vildsvin, zebraer, krokodiller, skildpadder, giraffer og mange, mange flere dyr, som vi ikke ser til daglig. Derudover findes der løver, hyæner, tusindben, storke og endnu flere dyr i Kruger National Park. Kruger National Park blev etableret i 1898 for at beskytte vildlivet i Sydafrikas smukke natur. Parken er omtrent på størrelse med Jylland,(Cirka 2 mio. ha) og er den største Nationalpark i Sydafrika. Den er placeret i Sydafrikas nord-østlige hjørne, og grænser op til Zimbabwe mod nord og Mozambique til øst. Den har et vejnet på den store sum af 3000 kilometer og derudover har den 23 hvilesteder. Et hvilested minder lidt om en rasteplads. Det er steder hvor man kan slappe af, købe souvenirs, gå på toilet eller slappe af på en bænk med madpakken. De eneste steder i Parken, hvor man må gå ud af bilen, er på hvilestederne.
Parken blev etableret af Paul Kruger og James Stevenson-Hamilton, fordi flere dyrearter i Sydafrika var truede. Dyrene blev jaget, fordi dette var den eneste gode indtægtskilde, da sovesygdommen nagana og malaria gjorde landbrug besværligt i området. I starten lykkedes det at få fat i 4600 km2, og senere blev dette til 7000 km2. I dag er parken som sagt 2 millioner ha, hvilket svarer til ca. 18989 km2. I dag er der 4000 mennesker der arbejder i Kruger National Park, og vildtlivet vokser fortsat.

Mens vi kørte i den fantastiske park lød der pludselig et ordentligt knald (BANG) i minibussen og en hvid sky af pulver spredte sig. Åh nej tænkte vi alle og lukkede vinduerne, indtil vi indså, at røgen kom inde fra bussen af og ikke ude fra. Så kom vinduerne op i en hastig fart. Bussen var brast sammen og vi sad langt fra at kunne få hjælp. Troede vi J Det viste sig så at være en af de norske drenge, vi havde med, som havde tændt pulverslukkeren. Panikken forduftede og vi kørte glade videre.