10 Plus Mozambique

Wednesday, May 02, 2007

MALARIA - Rasmus og Jakob

Hvor forekommer malaria?

Malaria har smittet mennesker i over 50000 år. Den blev bl.a. opdaget i Kina under Xia Dynastiet i 2700 f.Kr. Malaria har fået navnet efter det Middelalder-Italienske ”Mala aria” som betyder ”fordærvet luft” eller på engelsk ”bad air”. Før dette blev sygdommen kaldt koldfeber eller Mosefeber. Selvom Malaria er me­get meget udbredt i et land, kan forekomsten ofte være meget mindre i store byer end det er i bushen. I f.eks. Cambodia, Laos og Vietnam findes der mala­ria, men I de store byer finder man stort set ikke parasitten. I afrika er situatio­nen dog lidt anderledes, da man også finder Malaria i de fleste store byer. Dog er chancen for at blive smittet mindre, når man færdes i byerne.
Malaria er bredt ud over det meste af verdenen, men forekommer mest i de tropiske og subtropiske områder. Hvert år smittes mellem 300 og 500 millioner med malaria. Heraf dør omkring 1,5-2,7 millioner. I Danmark bliver der konsta­teret mellem 150 og 200 tilfælde om året. Malaria har tidligere eksisteret i Dan­mark, men sydommen blev udryddet i slutningen af 1800-tallet.
Dette billede viser hvor malariaparasitten er udbredt og hvor risiskoen for at blive smittet er højest.
Faren for at få malaria er størst i Afrika, hvor omkring 90% af alle tilfælde fo­rekommer. 40% af jordens befolkning lever i dag i områder, hvor der er fare for at blive smittet. Undersøgelser viser at man i 2010 vil se at tallet er steget med omkring 20 procentpoint til ca. 60%. Dette vil medføre at 50-80 millioner flere smittes med sygdommen. Malariamyg trives, ligesom de sygdomsfremkalden­de parasitter bedst ved høje temperaturer. Man mener at malaria, grundet glo­bal opvarmning, vil udbrede sig endnu mere de steder, hvor man på nuværen­de tidspunkt ikke oplever særlig mange tilfælde.

Hvordan oplevede vi malaria?

Det største symptom på at der var malaria i det område, hvor vi var, var at vi var nød til at tage malariapiller (Malarone), men dette var kun af egen sik­kerhed. På centeret, hvor vi boede det meste af tiden var der ikke særlig man­ge myg. Det var så lidt værre da vi kom ud i bushen, hvor nogle stykker af os fik lov til at opleve, hvordan det er at blive stukket fra top til tå. Vi blev heldigvis ikke smittet med sygdommen. Vi var også i Sydafrika, og det er mærkeligt at tænke på at vi egentlig kun kørte i et par timer for at komme ind i et stort set malariafrit land. Det skal dog siges at i krüger parken hvor vi var, er malaria udbredt, men det er også det eneste sted i Sydafrika.

Hvad er Malaria og hvordan overføres den?

Malaria er en parasit der overføres til mennesker ved hjælp af en myg. Når en myg stikker et menneske eller et dyr der har malaria overføres parasitten til myggen. Disse parasitter findes der 4 forskellige af. De 3 af dem har meget sjældent døden til følge. Den fjerde er dødelig og den kaldes også for ondartet malaria. Desværre er det også den der er mest udbredt og den der er flest af.
Denne parasit kan ikke leve hvor som helst. Det er yderst sjældent at den kan klare sig i Danmark pga. det kolde vejr. Derimod klarer den sig godt i det meste af Afrika og andre steder hvor der er varmt året rundt.
Når et menneske bliver stukket af en malaria myg kommer parasitten ind i blo­det. Der går normalt fra 10 – 15 dage til sygdommen bryder ud. Symptomerne minder meget om influenza. Når sygdommen bryder ud får du anfald af feber hvor temperaturen stiger til over 40 grader og falder igen over timer. Du bliver stærkt utilpas og får hovedpine ligesom med influenza. Diaré, kvalme og opkastninger følger også med. Dette gentager sig flere gange over nogle uger indtil det begynder at aftage. Hvis den syge behandles rigtigt kan sygdommen og parasitterne svinde på få dage.
Hvis det er ondartet malaria kan sygdommen udvikle sig med forskellige kom­plikationer:
Lavt blodtryk, evt. chok, forgift­ning med urinstof når nyrerne svigter, blodmangel, evt. blød­ninger, nyrepåvirkninger og der kan også udvikles kramper og koma. Denne tilstand kan hurtigt udvikle sig dødeligt.
I nogle af de områder der er hår­dest ramte vil børnene, hvis de overlever til fem års alderen, blive immune over for malaria parasitten.

Hvordan behandles Malaria?

Behandling af malaria kræver normalt indlæggelse, da det muligvis er ondartet malaria der kan udvikle sig dødeligt i løbet af få dage. Derudover bliver malaria­parasitter i stigende grad resistente (modstandsdygtige) over for flere af de kendte midler mod malaria. Der findes rigtig mange midler mod malaria men desværre er en del af dem dyre eller svære at få fat i.
I Afrika brugte vi malarone som beskyttelse mod malaria. Malarone består af Atovaquon og proguanil. Det bruges i områder, hvor malaria parasitten er blevet modstandsdygtig overfor stoffer som klorokin eller klorokin + proguanil. Malarone anses som et alternativ til mefloquin eller doxycyklin. Medicin mod malaria virker aldrig 100%, men det nedsætter chancen for at blive smittet af sygdommen med 80-95% afhængig af områdeforholdende. Bivirkningerne ved malarone kan være hovedpine, mavesmerter eller diarré.

Labels:

0 Comments:

Post a Comment

<< Home